Crystal Clear

hurtigt virkende klaringsmiddel
Det bedste tidspunkt for anlægning eller omlægning af en havedam er om efteråret. Det aftagende dagslys hindrer algevækst, og vandet forbliver klart.
 
Ydermere kan vandet opbygge den nødvendige bakterielle balance indtil foråret, hvor der suppleres med iltgivende vandplanter. Således skabes en naturlig balance i havedammen.
 
Men ofte anlægges eller omlægges havedamme om foråret eller om sommeren. Følgen heraf kan være uklart vand, på grund af indgreb i den biologiske balance, samt den intensive solbestråling.
 
Uklart vand har ingen skadelig indvirkning på faunaen (fisk, frøer, larver m.m.), men for planternes vækst er det fatalt, da en af betingelserne for klart vand er optimal plantevækst.
 
Crystal Clear klarer vandet såvel i nyanlagte, som i ældre havedamme. Crystal Clear får partiklerne, som giver uklart vand, til at klumpe sig sammen og enten synke til bunds eller flyde i vandoverfladen. For at opnå det bedste resultat, skal disse klumper fjernes.

Bemærk, at Crystal Clear kun fjerner symptomerne, og ikke årsagen til uklart vand. Det er derfor vigtigt at følge behandlingen op med rigeligt af ilt-givende vandplanter som f.eks.vandpest, og eventuelt flydeplanter som frøbid og azolla.
 
Anvendelse og dosering:
Crystal Clear rystes omhyggeligt før brug.
Beregn hvor mange liter vand der er i dammen.
Der skal tilsættes 25 ml. (brug vedlagte graduerede målebæger)
pr. 250 liter vand.
 
Beregn hvor meget Crystal Clear der skal anvendes, og bland det med 10 liter vand.
Anvend en vandkande med spreder, til at fordele blandingen jævnt ud over dammen, og brug herefter f. eks. en rive til at få blandet det godt sammen med vandet. Hold nu vandet i ro de næste ca. 6 timer. (eventuelle pumper og vandfald stoppes).
 
Fjern derefter klumperne med en ketcher. Er resultatet ikke tilfredsstillende, kan doseringen forhøjes.
 
Bemærk:
Ved vandtemperaturer over 20º C. eller ved ”blødt” vand (KH under 4º og TH under 5º GH) kan der opstå iltmangel under behandlingen. Derfor anbefales det at teste vandet før behandlingen.
 
For at finde den korrekte dosering, kan man foretage en prøve.
Bland f. eks. 1/5 målebæger Crystal Clear i en spand med 10 liter vand. Virkningen af Crystal Clear er afhængig af vandets pH-værdi og hårdhedsgrad (KH og GH). Et optimalt resultat opnås ved en pH-værdi mellem 6,5 og 8,5, en totalhårdhedsgrad på under 12º GH og en karbonathårdhedsgrad på under 10ºGH. Med Veldas test-sæt pH, GH og KH
kan de eksakte vandværdier måles.
 
Følgende 3 basiselementer er vigtige for en sund og klar havedam:
1. En tilstrækkelig mængde af nedbrydelsesbakterier.
2. En totalhårdhedsgrad mellem 8 og 12 ºGH.
3. Tilstrækkelig mange vandplanter i forhold til vandindholdet.
 
Doseres Crystal Clear korrekt, er det uskadeligt for både fisk og planter.
På grund af forskellige omstændigheder i havedamsmiljøet, samt at den korrekte anvendelse af Crystal Clear ikke kan kontrolleres efterfølgende, hæfter vi ikke for eventuelle skader eller uheldige resultater.
Opbevares utilgængeligt for børn og dyr.
 
Indhold: 250 ml.